Havens plager

Der er adskillige ting, som kan pine og plage en som haveejer. Der er selvfølgelig alle de gængse opgaver, som skal udføres løbende med kortere eller længere tids mellemrum, så som græsset der skal slås, hækken der skal klippes, træværket der skal males osv. Men det er ligesom ting man er forberedt på. Og er man haveinteresseret, er det heller ikke sådan noget, som normalt vil plage en – det er nærmere opgaver man glæder sig til at skulle i gang med. Og for mange er det faktisk opgaver, som de går og hygger sig med og slapper af ved.

Den store plage er mos

Nej, de opgaver jeg tænker på som en plage, er mere dem, som man ikke havde forudset, at man skal kæmpe med. Som nu vores græsplæne, som for en stor dels vedkommende konstant bliver ved med at være mere en mos plæne end en græsplæne.

Det er noget jeg har kæmpet med i nogle år efterhånden. Uden rigtig at få skovlen under mosset. Men i år tror jeg det bliver anderledes. Jeg er nemlig faldet over den her hjemmeside, https://fjernmos.dk/mos-i-graesplaenen/, hvor jeg har fundet en hel masse gode råd om, hvad man kan gøre ved problemet med mos.

Og mange af rådene synes jeg faktisk lyder lige som det, der skal til, for at jeg kan få styr på min græsplæne, så den kan blive lige så flot som alle naboernes. Jeg må nemlig indrømme, at jeg er lidt misundelig på mine naboer, som simpelthen bare har de allerflotteste græsplæner i hele området. De minder nærmest om store billardborde – bare uden benene. Sådan en græsplæne kan jeg altså også godt tænke mig at få. Så nu giver jeg den altså endnu en skalle med mos bekæmpelsen. Det skal nok lykkes denne gang – det er jeg sikker på.

Nu er vi også ramt af gåsebiller

Men som om problemet med mos ikke er nok, var vi sidste år også ramt af et slemt angreb af gåsebiller. Og det er altså heller ikke noget man skal ønske sig, hvis man gerne vil have sig en pryd af en græsplæne.

Det gik egentlig aldrig rigtig op for os, hvad der foregik, før det var for sent. Vi havde godt lagt mærke til alle billerne i slutningen af maj og i juni måned. Og børnene havde ligefrem indsamlet en helt stak af dem, som jeg så godt nok tvang dem til at sætte fri igen. Men det skulle jeg nok aldrig have gjort. For takken var simpelthen, at vores græsplæne i juli og august begyndte at udvikle nogle store brungule områder, hvor græsset var helt dødt.

Jeg havde ingen anelse om, hvad der foregik. Lige indtil en af vejens have entusiaster kom en tur forbi. Og han proklamerede straks: Jamen, du er da ramt af gåsebiller. Gåse-hvad-for-noget? Sagde jeg. Gåsebiller sagde han igen. Ja, det er faktisk slet ikke dem, som er problemet. Det er derimod larverne. De lever nemlig af græsrødderne. Det er derfor dit græs går ud. Og så var den sag altså på plads.

Det var officielt. Vi havde gåsebiller. Og så kan man jo så gå i gang med at finde ud af, hvordan de skal bekæmpes. For de kommer jo nok igen i år. Men denne gang er jeg forberedt. Så de for ikke let spil ligesom sidste år. Det skal jeg nok sørge for. Mig skal de nemlig ikke plage.